Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail
basket icon
Fordele i eShop

Spar ekspeditionsgebyr
og få 50% rabat på fragtprisen

Få nemt overblik over priser,
betingelser, leveringstid og
lagerstatus.

Ja tak - opret login

@-ikon
Få ny viden

Tilmeld dig E-News og få produktnyheder, tekniske cases og messeindbydelser direkte i din indbakke.

JA TAK

Teknisk supporter med produktansvar / intern teknisk sælger

I stillingen som teknisk supporter med produktansvar/intern teknisk sælger vil du komme til at arbejde med teknisk rådgivning og salg, både i forhold til kollegaer og kunder

Stillingsbeskrivelse:

Denne stilling giver dig en enestående mulighed for at arbejde med teknisk rådgivning og salg både i forhold til kollegaer og kunder. Du bliver en del af den interne salgsafdeling, hvor du primært skal beskæftige dig med de teknisk tunge forespørgsler. Du vil både skulle løse opgaver omkring komponentsalg og systemtilpassede løsninger. Du vil efter grundig oplæring påtage dig produktansvar for dele af Bürkerts produktprogram, som bl.a. indeholder reguleringsventiler, controllere og sensorer.

Du forventes at have teknisk viden på et højt niveau, og du er derfor i stand til både at supporte kunder og kollegaer, når det drejer sig om de mere komplicerede løsninger. Er der tale om meget komplekse tekniske problemstillinger, kan du også tage dialogen med virksomhedens fabrikker. Du får således en alsidig stilling med virkelig gode muligheder for både at arbejde med teknikken samt være en god sparringspartner for dine kollegaer.

Du tilbydes:

En meget alsidig stilling i en solid og velrenommeret virksomhed i løbende udvikling. Der vil endvidere være gode muligheder for udvikling af job og kompetencer. Virksomheden har i øvrigt tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:

Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:

Du har el-tekniske kompetencer og et højt energiniveau, er serviceorienteret og trives derfor fint i et job, hvor du får mulighed for at arbejde med tekniske opgaver og salgsorienteret kundekontakt.

Du er en god teamplayer og problemløser, der besidder en god el-teknisk viden. Du er systematisk og struktureret i din arbejdsform. Du er proaktiv, og du er i stand til at have mange bolde i luften på én gang. I den forbindelse er du både god til at arbejde meget selvstændigt og til at samarbejde med andre.

Erhvervserfaring:

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med el-tekniske løsninger til procesindustrien eksempelvis som tekniker, hvor du har beskæftiget dig med internt eller måske eksternt salg af tekniske produkter.

Uddannelser:

Det forventes du har en baggrund som svagstrømsingeniør eller anden relevant uddannelse.

Sprogkundskaber / IT:

Du er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale. Samtidig er du vant til at arbejde med IT.

Er du interesseret?

Profilpartners hjælper os med rekruttering af vores nye kollega, og du kan læse mere og ansøge om stillingen ved at klikke på dette link.

Virksomhedsbeskrivelse:

Bürkert-Contromatic A/S har i mere end 70 år været blandt de førende koncernselskaber inden for udvikling og produktion af ventiler og instrumenter til styring og regulering af forskellige medier samt komplementære teknologiske produkter. Produkterne udmærker sig ved, at de kan sammenbygges til komplette systemer, til kontrol og regulering af flow, analyse, temperatur, tryk og niveau. Løsningerne kan skræddersyes lige fra et ukompliceret on/off system til mere komplekse proceskontrolsystemer. Firmaet er et datterselskab i en verdensomspændende koncern.
Der er i dag 23 medarbejdere tilknyttet adressen i Herlev, der rummer kontor, montage og lager. Endvidere har Bürkert-Contromatic kontor på Navitas i Århus, hvor der er 3 medarbejdere tilknyttet.

Min sammenligningsliste