Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail

CIP-systemer på bryggerier giver store fordele

Bürkert har procesventiler og styretoppe, hvis design og produktmateriale lever op til de strenge krav til rengøringsvenlighed, som stilles i hygiejniske applikationer på bryggerier med Clean in Place (CIP) processer.

I bryggerier, såvel som i føde- og drikkevareapplikationer generelt, er formålet med at rengøre og sterilisere overflader, der har været i kontakt med fødevarer, at fjerne urenheder/tilsmudsning og belægninger (som kan fremme vækst af bakterier) og i det hele taget at dræbe enhver form for bakterie, der måtte forekomme. Bürkert har udviklet produkter og systemer, hvis design og produktmateriale er specielt velegnede til denne type rengøring -  Clean in Place (CIP) - i applikationer på bryggerier. Produkterne kan anvendes enkeltvis, men kan ofte med fordel sammenbygges i komplette blokløsninger. 

Fordele ved Clean in Place (CIP)

Der er bestemte områder i bryggerier, hvor udvikling af bakterier kan være særligt farlig. Dette omfatter processer med køling af urt, gærceller og fermenteringsprocessen. Rengøringsresultatet afhænger af fire faktorer – mekanik, kemi, temperatur og tid. Mekanikken omfatter påførsel af rengøringsmidlet med spray og flowhastigheden i processens rørsystem.  Kemien består af de anvendte rengøringsmidler. Varigheden af rengøringsprocessen er også meget vigtigt for et godt rengøringsresultat, og sluttelig så påvirker temperaturniveauet naturligvis også rengøringsprocessen. Jo højere temperaturen er under rengøring, des bedre bliver resultatet. CIP-systemer bruger ofte varmt vand, damp eller rengøringsmidler til rengøring af procesudstyr og drikkevarecontainere. Varmebehandlingen i CIP systemer bruges ofte til opvarmning af rengøringsvandet og rengøringsmidlerne for at forbedre rengøringens virkning. Temperaturen er en af de fire primære faktorer i CIP-processen. De andre tre er mekanik, kemi, og tid. CIP-systemet bruger som regel en ekstern varmeveksler i et separat recirkulationsloop for at opvarme de anvendte materialer.

 

Bürkert produkter til Clean in Place (CIP) applikationer på bryggerier

Vi gennemgår nedenfor en række produkter - procesventiler, styretoppe, sensorer og transmittere, der alle er velegnede til og typisk indgår i CIP-applikationer på bryggerier:

ELEMENT procesventil type 2301 - pneumatisk styret 2-vejs sædeventil til regulering

 

Type 2301 - Pneumatically operated 2-way Globe Control Valve ELEMENT

Type 2301 - Pneumatically operated 2-way Globe Control Valve ELEMENT

 

Design og opbygning af sædeventil type 2301 til regulering opfylder de strenge krav, der stilles til procesudstyr i hygiejniske applikationsmiljøer. Usædvanlig høj levetid og stor holdbarhed på pakningerne sikres af den uovertrufne selvjusterende spindel med udskiftelige V-pakninger. Sædeventilen kan tilpasses op til fem størrelser trim set. Disse parabolske trim set sørger for en pålidelig og repeterbar karakteristik til variation af flowet. Reguleringskeglerne fås enten i rustfrit stål eller med holdbare PTFE-eller PEEK-pakning for tæt lukning.

 

ELEMENT procesventil type 2100 - pneumatisk styret 2/2-vejs skråsædeventil

 

Type 2100 - Pneumatically operated 2/2 way Angle-Seat Valve ELEMENT

Type 2100 - Pneumatically operated 2/2 way Angle-Seat Valve ELEMENT

 

Skråsædeventil type 2100 opfylder de strenge krav, der stilles til procesudstyr i hygiejniske applikationsmiljøer. Usædvanlig høj levetid og stor holdbarhed på pakningerne sikres af den uovertrufne selvjusterende spindel med udskiftelige V-pakninger. Designet muliggør nem integration af flere forskellige automatiske moduler: elektrisk/optisk positions feedback, pneumatisk styretop, integreret feltbus interface eller endda en eksplosionssikker feedback. Det komplette integrerede system har et kompakt og glat design, integreret pneumatiktilslutning, beskyttelsesgrad IP65/67 og har en høj kemisk resistens.

 

ELEMENT styretop type 8691 - til montering på procesventiler

 

Type 8691 - Control Head for the integrated mounting on process valves

Type 8691 - Control Head for the integrated mounting on process valves

 

Styretop type 8691 kan monteres på procesventiler i serien type 21xx (skråsædeventiler). Detekteringen af ventilstillingen sker via et kontaktløst, analogt sensorelement som ved idriftsættelsen automatisk detekterer og gemmer ventilens yderstillinger ved hjælp af en Teach-in funktion. Den integrerede pilotventil styrer enkelt- eller dobbeltvirkende aktuatorer. Kombineret med aktuatorer fra Bürkerts ELEMENT-serie kan det unikke pilotventilsystem ventilere fjederkammeret, og dermed forhindre indtrængen af fugt i såvel styretop som aktuator.

  

Type 8221 - ledningsevne-sensor til hygiejniske applikationer

 

Type 8221 - Conductivity sensor for hygienic applications

Type 8221 - Conductivity sensor for hygienic applications

 

Hygiejnisk ledningsevnesensor type 8221 anvendes til måling af den elektriske ledningsevne i opløsninger. Det hygiejniske design og robuste konstruktion gør ledningsevnesensoren velegnet til brug i de krævende forhold i bryggerier. Sensorerne er konstrueret efter et 4-polet princip, som forhindrer den polariseringseffekt, som kan optræde ved en 2-polet celle. På denne måde garanteres en udmærket linearitet over det samlede måleområde. En temperaturføler (Pt1000) er integreret i alle modeller.

 

Type 8041 - magnetisk induktiv indstiks-flowtransmitter

 

Type 8041 - Insertion - magmeter

Type 8041 - Insertion - magmeter

 

Den elektromagnetiske indstiks-flowtransmitter type 8041 er velegnet til CIP-applikationer og er designet til rørledninger med en nominel diameter fra DN 06 til DN 400 og til væsker med en ledningsevne på > 20 μS/cm. Den elektromagnetiske flowmåler 8041 består af et elektronikmodul og en sensor med et armatur af PVDF eller rustfrit stål. Den er udstyret med en 4-20 mA strømudgang, en frekvens- og en relæudgang. De forskellige parametre indstilles ved hjælp af 5 DIP-omskiftere, en trykknap og en 10-felts-LED-baragraph. Versionen med sensor i rustfrit stål er egnet til anvendelser ved høje medietryk (PN16) og -temperaturer (150 °C).

 

Min sammenligningsliste