Del link per e-mail
Some fields are missing
Bürkert - tæt på dig
Office /1
  • Hovedkontor
  • Hovedkvarter
  • Systemhaus
  • Distributor
  • Office
  • Plant
  • Logistikcenter
bürkert
 

Procesventiler til applikationer i føde- og drikkevareindustrien

Vi har fokus på teknik og proceskrav til automationsløsninger i føde- og drikkevareindustrien. Her fortæller vores produktspecialist Karsten Lauritsen kort om vores fleksible og modulære procesventilserie ELEMENT, vores membranventilprogram med optimerede ventilhuse og GYLON membranventilmateriale, og sidst men ikke mindst vores EVA-serie, der er elektrisk aktuerede procesventiler med høj ydelse og stor driftssikkerhed.

Fokus på teknik- og proceskrav

Kompakt design, rengøring, sterilisation, ingen dødvolumen og krydskontaminering, smart kommunikation samt dokumentation er nøglebegreber for procesudstyr til føde- og drikkevareindustrien.

Bürkert har fokus på disse nøglebegreber, og foruden optimal teknik og funktion også fokus på den samlede økonomi i procesløsningen.

Vores produktspecialist Karsten Lauritsen har stor kompetence i processer indenfor produktion af føde- og drikkevarer, kombineret med mange års praktisk applikationserfaring på området, og han påpeger vigtigheden af kontinuerlig udvikling og optimering.

Se vores samlede program af procesventiler og reguleringsventiler her.

Fleksible procesventiler med styretoppe og sensorer

”Kravene til udstyr i fødevareprocesser er væsentligt skærpet i de senere år, og denne udvikling vil uden tvivl fortsætte”, udtaler Karsten Lauritsen og fortsætter ”ELEMENT er en komplet modulær serie af procesventiler, styretoppe og sensorer i et rengøringsvenligt design, der er fremstillet af kemikalieresistente plastmaterialer og rustfrit stål, netop med henblik på montage direkte i krævende processer i fødevareindustrien. Seriens procesventiler har mulighed for montering af. TopControl for on/off-styring, positioner med integrerede controllere med PID, samt mulighed for kommunikation via feltbus.”

Optimeret membranventilprogram

”Vores store program af membranventiler er netop blevet optimeret på flere områder” fortæller Karsten Lauritsen. ”Vi har optimeret designet for flere membranventilhuse med en bedre overfladekvalitet. Membranerne er også optimeret – både for så vidt angår materialet, levetiden og en enklere udskiftning. Endelig har vi forbedret designet på de smedede ventilhuse og udviklet nye hygiejniske ventilhuse, hvilket har resulteret i et væsentligt lavere energiforbrug. Med vores koncept har du mulighed for at konfigurere den optimale membranventilløsning til netop din hygiejniske applikation”.

EVA – vores serie af elektrisk aktuerede procesventiler

Vores procesventiler med elektrisk lineær aktuator, EVA-serien, er en vigtig del af vores procesventilprogram”, forklarer han videre ”EVA procesventiler udmærker sig på flere områder - nemlig høj ydelse, stor driftssikkerhed og lave omkostninger. Serien omfatter skråsæde-, sæde- og membranventiler til opgaver med on/off og regulering, hvor der er høje krav til reguleringsnøjagtigheden, samt til opgaver, hvor drift uden trykluftsystem er en fordel”.

Ventilerne er velegnede til opgaver i føde- og drikkevareindustrien. Aktuatorens overflade er designet i overensstemmelse med de hygiejniske krav i EHEDG-retningslinjerne.

”Sikkerhed i processen er en altafgørende faktor, og Bürkerts nye procesventiler opfylder de stigende krav i Industri 4.0 med mulighed for diagnose af proces- og ventildata, og ydermere er der mulighed for integration i centrale netværk. Serien er således på flere områder en betydelig styrkelse af vores produktprogram til hygiejniske applikationer, et område, som Bürkert har stor fokus på i sin produktudvikling”, slutter Karsten Lauritsen.

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information?

Ring til vores salgsafdeling på tlf. 44 50 75 00 eller klik her og brug vores kontaktformular

Min sammenligningsliste