Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail

Systemløsning til nøjagtig dosering af små væskemængder

Dosering er ikke bare dosering og i dag findes der flere forskellige teknikker til dosering af væsker, men kun få metoder, der egner sig til dosering af helt små væskemængder. Se mere om vores systemløsning til små og meget præcise doseringer.

Dosering er ikke bare dosering. I processer med dosering af meget små væskemængder, er nøjagtighed og hurtighed afgørende for at kunne levere de nødvendige resultater. Det er især vitalt for fødevare- og medicinalindustrien, og denne udfordring løser Bürkerts nye trykregulator type 8763.

Præcis dosering af de mindste væskemængder i stort antal giver forskellige udfordringer, som kan løses ved brug af flere forskellige teknikker. Dosering med sprøjtepumpe (syringe pumpe) giver f.eks. fremragende præcision, men metoden egner sig ikke til dosering af smagsstoffer til fødevareproduktion og solventer til analyseudstyr, hvor dosering sker med stor hastighed. Her er tid/tryk-dosering et godt alternativ.

Dosering af væskemængder i µl-området

Tid/tryk-dosering er en kost-effektiv løsning til applikationer med mange doseringspunkter, og giver forbedret fleksibilitet i doseringsmængden og stor hastighed i driften. Tid/tryk-dosering anvender luft eller en inaktiv gas for at sætte væskebeholderen under tryk, og en mikroventil, som på tid styrer mængden, der doseres – ofte helt nede i µl-området.

Dosering uden trykfald

Bürkerts nye trykregulator type 8763 er designet specifikt til applikationer med tid/tryk-dosering. Doseringssystemet har en responstid på millisekunder og en aktiv tryksætning og trykaflastning, der sikrer optimal ydelse og kontinuerlig, ensartet dosering hver gang. Dermed er systemet velegnet til producenter af fødevarer, drikkevarer, farmaceutisk og medicinsk diagnoseudstyr.

Princippet er enkelt – med et elektronisk trykstyringsmodul (type 8763) fastholdes trykket i en beholder - uanset volumen og forbrug, så er trykket helt konstant. 

Det betyder at du kan dosere helt præcist, blot ved at åbne for en mikroventil, f.eks. type 6712, i en nærmere defineret tidsperiode. Den doserede mængde er den samme ved hver dosering – under den forudsætning, at trykket er konstant og tidsperioden, hvor ventilen er åben, er den samme. Trykstyringsunitten sikrer, at trykket holdes konstant og en timer kan styre ventilen.

Med en tids-/trykdosering kan du gentage doseringen i det uendelige, også gerne som flerkanalssystem med flere ventiler -  eller du kan differentiere tiden og opnå forskellige doseringer.

Du får et enkelt, robust og meget stabilt system, der kan efterfyldes under drift.

Produktudvikling fra Bürkert Systemhus

Løsninger som denne mikro-doseringsløsning udvikles via Bürkerts Systemhus koncept, hvor R&D ressourcer, på basis af Bürkerts store produktportofolie, udvikler individuelle produkter og systemløsninger til specifikke kunder. I et tæt samarbejde med kunden vil et dedikeret team af ingeniører starte med et indledende koncept og udarbejde en skræddersyet løsning. Derved spares tid for kunderne og udstyrets ”time-to-market” reduceres.

Klik i boksen nedenfor og læs mere/download vores flyer om præcis, fleksibel og reproducerbar dosering af mængder i mikorliter-området. 

Få mere information og datablad på type 8763

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information?
Ring til vores salgsafdeling på tlf. 44 50 75 00 eller klik her og brug vores kontaktformular

Min sammenligningsliste