Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail
basket icon
Fordele i eShop

Spar ekspeditionsgebyr
og få 50% rabat på fragtprisen

Få nemt overblik over priser,
betingelser, leveringstid og
lagerstatus.

Ja tak - opret login

@-ikon
Få ny viden

Tilmeld dig E-News og få produktnyheder, tekniske cases og messeindbydelser direkte i din indbakke.

JA TAK

Ny serie elektriske motorventiler

Bürkert udvider programmet af komponenter til væskeregulering med en ny serie af hurtige elektrisk styrede motorventiler. De nye ventiler er udviklet med et pladsbesparende design og er energibesparende i drift. De  har en meget fin lineær karakteristik og lav hysterese. 

De nye kompakte ventiler fra Bürkert anvender to forskellige aktuations- og ventilkoncepter, afhængig af størrelsen på lysningen: Det ene koncept er baseret på lineært aktiverede sædeventiler til lysninger i størrelserne DN2 til DN6 (her er der tale om type 3270, der er en on/off ventil, og type 3280, der er en proportionalventil). Til de store lysninger fra DN8 til DN25 er bruges et andet ventilkoncept baseret på skiveventiler med drejeaktuation. De kan ligeledes fås som on/off-ventil (type 3275) og som proportionalventil (type 3285).

I sædeventilerne, kommer flowet nedefra mod ventilsædet. Ventilerne har en stor tæthed og korte lukketider. I skiveventilerne kommer flowet mod sædet oppefra. De udmærker sig ved deres ufølsomhed overfor tryk. Ved udviklingen af de nye motorventiler har Bürkert især fokuseret på et kompakt design, selv ved store lysninger. Alle størrelser af typerne 3270 og 3280 har et standard ventilhus med målene 137 mm x 55 mm x 64 mm (HxBxD). For typerne 3275 og 3285 har ventilhuset på grund af det store spektrum af lysninger tre forskellige størrelser. Ventilhusene kan fås i messing eller rustfrit stål. 

Teknologi med specifikke fordele
De nye motorventiler er et fremragende alternativ til de kendte magnetventiler i mindre dynamiske applikationer, der ikke kræver responstider i millisekunder. Sammenlignet med andre fabrikater, er de motoraktiverede ventiler fra  Bürkert meget dynamiske med lukketider på kun 2,5 sekunder (ca. 4 sekunder for skiveventiler). De har også et meget lavt energiforbrug, da effektforbruget for en fuld ventilåbning er forsvindende lille, ligesom de har en ekstrem præcis positionering takket være en højkvalitets elektromotor. Ydermere har de en højere flowkoefficient sammenlignet med magnetventiler med samme lysning. De kompakte ventiler kan bruges til brændbare gasser ved tryk fra 0 til 3 bar, og til neutrale gasser og væsker op til 6 bar. Pakninger af  FKM eller NBR og motorhus (indkapsling) af polyphenylensulfid og polykarbonat gør dem meget robuste. De kompakte ventiler er designet til omgivelsestemperaturer fra -10 til 60 °C og medietemperaturer fra 0 til 70 °C.

Kommunikation til fremtiden
Den elektriske tilslutning til strømforsyning, signal og procescontroller er for standardversionen en standard M12 stikforbindelse (8-pin). Den integrerede elektronik gør idriftsætningen mere enkel, idet der ikke er behov for yderligere styreelektronik. Programmet af motoraktiverede proportionalventiler vil til stadighed blive udvidet, blandt andet med en version til feltbuskommunikation, integreret trinløs stillingsindikering og en procescontroller version, (baseret på en positioner version med forskellige sensor signalindgange).

Versionerne for positioneren og procescontrolleren kan anvendes med Bürkerts nye Efficient Device Integration Platform (EDIP), som omfatter utallige funktioner, kompatibelt HMI udstyr og innovative services for at facilitere systemintegration.

Se/download whitepaper om elektrisk styrede motorventiler

Se/download datablad på motorventil type 3270

Ønsker du mere information? Ring til vores salgsafdeling på tlf. 44 50 75 00

Min sammenligningsliste