Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail
basket icon
Ny eShop

Bestil online 24/7 og få fri
fragt på ordrer over kr. 500

Få nemt overblik over priser,
betingelser, leveringstid og
lagerstatus.

Ja tak - opret login

@-ikon
Få ny viden

Tilmeld dig E-News og få produktnyheder, tekniske cases og messeindbydelser direkte i din indbakke.

JA TAK

Bürkert - tæt på dig
Office /1
  • Hovedkontor
  • Hovedkvarter
  • Systemhaus
  • Distributor
  • Office
  • Plant
  • Logistikcenter
bürkert
 

Teknisk supporter, der også kan tegne i SolidWorks

Er du den, der kan tegne vores løsninger, og har du sans for detaljer og kvalitet? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores tekniske team, som supporterer virksomhedens interne og eksterne sælgere samt kunder.

Profilpartners assisterer os med denne rekruttering - læs mere her.

Stillingsbeskrivelse:

Her er tale om en spændende stilling, hvor du får mulighed for at indgå i et teknisk team, der supporterer virksomhedens interne og eksterne sælgere samt kunder.

Dit fokusområde vil være tegning af løsninger, dokumentation, indgangskontrol af specialfremstillede emner samt at være en del af teknikgruppen.

Bürkert bygger bl.a. teknikskabe til virksomheder inden for proces- og maskinindustrien, hvor din fornemmeste opgave bliver at tegne kundetilpassede løsninger.

Du står ligeledes for, at al dokumentation er i orden, internt som eksternt. Du laver risikovurdering og sørger for CE-mærkning. Når løsningerne skal produceres i montageafdeling, er det ligeledes dit ansvar, at der udarbejdes fyldestgørende montagevejledninger.

For at sikre virksomhedens høje kvalitet, vil det ligeledes være din opgave at stå for indgangskontrol, og andre kvalitetsprocesser for specialfremstillede emner samt opfølgning på fejl over for leverandører af disse.

Teknikgruppen supporterer salgsafdelingen, og kunder med de lidt mere tunge løsninger, og her kunne du f.eks. være den, der sætter dig teknisk ind i udvalgte produktområder.

Du vil desuden supportere virksomhedens salgsafdeling med tegneopgaver og dokumentation på større tilbud.

Stillingen indbefatter en bred kontaktflade både internt i organisationen, til kunder og i netværksgrupper i koncernen.

Du tilbydes:

En alsidig stilling i et uformelt arbejdsmiljø.

Du vil få en hverdag med spændende udfordringer i en solid vækstorienteret virksomhed, samt den nødvendige træning i virksomhedens produkter.

Virksomheden har fokus på medarbejdertrivsel og tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:

Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt diverse andre firmagoder.

Egenskaber:

Du har kendskab til og vil trives med teknik. Du er vedholdende og formår at kommunikere på alle niveauer internt såvel som eksternt.

Du er udadvendt, resultatorienteret og opfølgende af natur, samt en teamspiller, der også evner at arbejde med mange bolde i luften.

Du er kvalitets- og ansvarsbevidst.

Erhvervserfaring:

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du dels har arbejdet med at tegne og dels med koordineringsopgaver samt kunde- og leverandørkontakt i forhold til kvalitet.

Uddannelse:

Du har evt. en uddannelse eller erfaring inden for mekanik og/eller el.

Tekniske færdigheder er bestemt et plus.

Sprogkundskaber/IT:

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og taler du tysk, er det en fordel, men bestemt ikke et krav.

Virksomheden arbejder i PCSCHEMATIC og SolidWorks, så kendskab til dette vil være en fordel.

Synes du stillingen lyder spændende, og er du klar til nye udfordringer, så er du velkommen til at kontakte Profilpartners

på telefon: 43 43 40 60.

Klik her og ansøg om jobbet via Profilpartners.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Bürkert Danmark:

Bürkert Danmark A/S, er et selskab i den internationale Bürkert koncern. Bürkert har i mere end 70 år været førende leverandør af automationsløsninger til styring og regulering af gasser og væsker. Vi leverer innovative produkter og systemløsninger til alle industrisegmenter

Bürkert er en af de få leverandører på markedet, der kan klare hele loopet, og har vi ikke en løsning, der kan klare opgaven, ja så udvikler vores systemafdeling gerne en løsning, lige fra de helt enkle ventilmanifolds over pneumatiksystemer til automatisering af hele procesanlæg.

Bürkert har know-how og erfaring og et omfattende produktprogram, og vi medvirker i hele forløbet som din partner med rådgivning, udarbejdelse og levering af en løsning til netop din applikation.

Foruden vores danske systemafdeling arbejder vi sammen med vores Systemhus i Tyskland om større projekter.

Virksomhedens brede produktprogram finder anvendelse i en mangfoldighed af brancher, lige fra vandbehandling, fødevare-, farma- og bio-virksomheder til laboratorier, dentalvirksomheder og rumfartsteknik. Vi har mere end 30.000 produkter i vores portfolio, der går lige fra magnetventiler og procesventiler til sensorer for niveau, flow, tryk, pH, ledningsevne og temperatur, og produkterne udmærker sig ved, at de kan sammensættes til komplette kontrolsystemer.

Der er i dag 25 medarbejdere tilknyttet adressen i Herlev, der rummer kontor, montage og lager. Endvidere har Bürkert Danmark kontor på Navitas i Århus, hvor der er 3 medarbejdere tilknyttet.

Få mere infomation om Burkert Danmark her.

Min sammenligningsliste