Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail
basket icon
Ny eShop

Bestil online 24/7 og få fri
fragt på ordrer over kr. 500

Få nemt overblik over priser,
betingelser, leveringstid og
lagerstatus.

Ja tak - opret login

bürkert
 

Værd at vide om ventiløer: definition, opbygning, funktion og fordele

Bürkert har været leverandør af ventiløer siden 1992. Men hvad er en ventilø? Og hvilke fordele giver den sammenlignet med enkeltventiler? Læs alt, hvad der er værd at vide om dette emne, i denne artikel.

Hvad er en ventilø?

En kombination af flere pneumatikventiler, der er samlet via en central energi- og luftforsyning og forbundet til et styreskab, kaldes en ventilø.

Ventiløer: Opbygning og funktion

Ventiløer bruges til aktivering af processer og disses signalbearbejdning. Pneumatisk betjente aktuatorer (f.eks. procesventiler) kan f.eks. skiftes med trykluft. I den forbindelse omdannes et elektrisk signal til et pneumatisk signal, som ved enkeltventiler.

Ventiløer er som regel sammensat af et kommunikationsmodul, et pneumatikmodul og forskellige tilslutninger.

Kommunikationsmodul
Pneumatikmodul
Pneumatiske tilslutninger
Status- og diagnosevisning
Feedback-indgange
Feedback-indgange er digitale indgange. De forbinder aktuatorer med ventiløen.

Forklaring af ventilø-elementer ved hjælp af ventilø AirLINE type 8652

Moduler og tilslutninger 

Anvendelsesområder

Ventiløer bruges inden for både proces- og fabriksautomation. De er f.eks. uundværlige inden for procesautomation i farma- og kosmetikbranchen eller i fødevare- og nydelsesmiddelindustrien.

I forbindelse med Industri 4.0 bruges ventiløer stadig oftere som elektropneumatisk automationssystem i kombination med diagnosefunktioner. De bruges altid, når der stilles høje krav til automationen og/eller driftssikkerheden på hele anlægget. Ventiløer bruges med fordel både i kompakte maskiner og i store anlæg med en lang række forskellige procesventiler.

Valve island with siemens simatic et200 sp

 

Normalt monteres ventiløer kompakt i styreskabe (ventilskabe) i forbindelse med centrale eller distribuerede automationskoncepter. På den måde kan f.eks. procesventiler og  andre aktuatorer styres fra et centralt sted.

Brug i eksplosionsfarlige områder

Der er kun begrænset mulighed for at bruge elektrisk udstyr i et eksplosionsfarligt område, fordi der i forbindelse med udstyrets drift kan opstå gnister, der kan føre til antænding af eksplosive luft-gasblandinger.

Ventiløer er derfor velegnet til disse applikationer, hvor de sørger for, at procesventilerne kan aktiveres decentralt med luft i eksplosionsfarlige områder. Med relevant godkendelse kan de monteres i ATEX-zone 2. Vores ventiløer type 8650 har endda ATEX-godkendelse til drift i eksplosionsfarlige områder i zone 1.

Brug af ventiler i vandværker

I vandværker automatiseres alle procestrin normalt uafhængigt af hinanden ved hjælp af egne komponenter og styreskabe (ventilskabe), så der kan sikres en permanent tilgængelighed og kvalitetskontrol af drikkevandet.

Valve Islands in Waterworks

Ventiløer til produktionsanlæg med rengøringsprocesser

I produktionsanlæg, hvor der anvendes en „Clean in Place“-rengøringsproces, er der ofte grupper af procesventiler. Ventiløer er særligt velegnede og effektive til aktivering af procesventiler i disse anlæg

Maskiner og anlæg, der også rengøres udvendigt, kræver beskyttelse af de elektroniske komponenter over for aggressive medier. Som regel installeres ventiløer derfor i styreskabe (ventilskabe). Desuden reducerer det centrale automationskoncept også installationsarbejdet.

Funktionsintegrering på ventiløen

Ved hjælp af feltbussystemer kan de forskellige elektriske, pneumatiske og mekaniske funktioner i en ventilø integreres. Den såkaldte funktionsintegrering gør ventiløen til et elektropneumatisk automationssystem. På den måde kan f.eks. pilotventiler med diagnosefunktioner og tryksensorer i én enhed kombineres og forbindes med den overordnede styring. Afhængigt af anvendelse kan de ønskede funktioner dermed vælges specifikt og kombineres, hvilket resulterer i en reduktion af omkostningerne.

Vores ventiløer kan desuden forbindes direkte med decentrale perifere systemer. På den måde kan der også tilbydes en dybere integrering i det overordnede styrings- og styresystemniveau.

Valve island installation in a control cabinet

 
Med Bürkert type 8647 er den pneumatiske ventilø integreret direkte i de decentrale perifere systemer SIMATIC ET 200SP & ET 200SP HA fra Siemens. På den måde kan både ibrugtagningen og overvågningen af anlægget forbedres. Hele proceskæden får således fordel af funktionsintegreringen.  

Fordele

Sammenlignet med automation ved hjælp af enkeltventiler giver ventiløer en række fordele, og de medvirker til reduktion både af installationsarbejde og omkostninger, fordi det kun er nødvendigt med én central, pneumatisk trykluftforsyning for at styre et stort antal ventilfunktioner.

Da ventiløerne kombinerer kommunikationen med og automationen af mange ventiler i én enhed, er den softwaretekniske installation og programmering også enklere. Ventiler skal derved ikke have indstillet parametre enkeltvist, men kan konfigureres sammen.

Til optimering af anlæggets drift bidrager omfattende diagnosefunktioner som f.eks. ledningsbruds-, kortslutningsovervågning eller tælling af koblingscyklusserne. På den måde kan procesventiler vedligeholdes på det rette tidspunkt, og i tilfælde af fejl er der mulighed for en hurtig identifikation og fejlafhjælpning.

Bürkert – din partner inden for ventiløer

Vi har siden 1992 været eleverandører af ventiløer, og vi kan tilbyde en lang række enheder med branchespecifikke funktioner inden for procesautomation.
 
Desuden har vi udviklet forskellige anvendelsesspecifikke ventiløer, bl.a. på baggrund af vores mangeårige samarbejde med Siemens.

En af seneste udviklinger på området er en funktion, der mulighed giver for at overvåge mange diagnosefunktioner, som så kan vises på LC-displayet og i PLC.
 
Læs mere om vores mest almindelige ventiløer i produktoversigten.
 

Bürkert ventiløer i praksis

Nedenfor finder du et eksempel på en løsning med ventiløer, som vi har arbejdet sammen med Zeta Biopharma om.

Ny automationsløsning til insulinproduktion - ZETA Biopharma GmbH

ZETA

ZETA Biopharma GmbH har samarbejdet med Bürkert om en løsning til deres fermenteringsanlæg til insulinproduktion. Her bruges 20 ventiløer af type 8647. Læs mere om baggrunden, og hvorfor valget i sidste ende faldt på Bürkert i vores kundereference.
 
Læs mere om projektet med ZETA Biopharma GmbH.

                                                                                                                                                                                                                         

Klik her for mere information om de forskellige muligheder med Bürkerts ventiløer og styreskabe / ventilskabe.

Min sammenligningsliste