Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail

Bürkert leverer besparelser og effektivitet til et ny anlæg til biovidenskab

Etablering af et nyt anlæg til hygiejnisk produktion, der omfatter ATEX zone 1-områder er en kompleks opgave, især når anlægget har brug for over 1.400 styreventiler. Specialisten inden for hygiejniske processystemer, Briggs of Burton PLC, henvendte sig til Bürkert for at få hjælp til at levere et stort produktionsanlæg til biovidenskabsvirksomheden Purolite.

Briggs of Burton blev udpeget som hovedentreprenør af Purolite til at designe og bygge flere produktionsanlæg bestående af 11 reaktortanke fordelt på ni produktionsområder. Briggs fik lov til at specificere producenten af det udstyr, der skulle installeres, (bortset fra sensorerne, hvis leverandør allerede var besluttet) og valgte Bürkerts produkter.

Særlige krav

Projektets størrelse betød, at udstyret skulle placeres i en række forskellige omgivelser, lige fra udendørs til ATEX-zone 1. Alle ventiler, sensorer eller kontroludstyr, der placeres i et område med risiko for eksplosion, skal fremstilles, certificeres og installeres af ingeniører med passende kvalifikationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter at have gennemgået kravene til processen havde Briggs brug for leverandører af procesudstyr, der ikke blot kunne levere ventilerne, men også 3D CAD-tegninger og de relevante certificeringer, der skulle integreres i deres samlede 3D-model. Tegningerne er vigtige for, at produktingeniørerne kan færdiggøre ventilernes placeringer og sikre, at alt udstyr passer på den plads, der er rundt om tankene.

Briggs kontaktede oprindeligt Bürkert med henblik på membranventiler, men under samtalerne om projektet blev det klart, at Bürkert ville være i stand til at levere alle de procesventiler, de havde brug for. Dette omfatter sommerfugle-, vende-, membran- og manuelle ventiler.

Bedre effektivitet

Samlet set var der brug for over 1.400 procesventiler i projektet, og de skulle alle ledsages af certificeringsdokumenter og tegninger. Leveringen af disse informationer blev meget lettere, da Bürkert etablerede online-hjælp, så ingeniørerne fra Briggs kunne logge ind og få adgang til al den information, de havde brug for.

Logistikken i projektet blev også yderligere forenklet, da Bürkert pakkede alle ventiler til hvert produktionsområde og mærkede dem i henhold hertil. Dette gjorde installationsprocessen meget hurtigere og sikrede, at alle de nødvendige ventiler var på rette sted.

Ud over standardprocesventilerne var Bürkert også i stand til at skabe skræddersyede løsninger til tankbundsventiler, ligesom der blev fremstillet flersædede ventilblokke for at minimere installationens fodaftryk. Bürkerts specialiserede produktionskapacitet sikrede, at hver del blev leveret med det korrekte kontroludstyr og pakninger til enkel installation.

Damien Moran, Field Segment Manager Hygienic, Pharmaceutical hos Bürkert, forklarer:“Det er vores mål at levere den bedste løsning for kunden, og vores produkter er designet, så de passer ind i lokale, decentrale eller, som i dette tilfælde, centrale kontrolstrukturer. Med en smule ekstra rådgivning kunne vi holde projektomkostningerne på et minimum, samtidig med at vi sikrede pålideligheden.”

Lavere omkostninger

Alle automatiske ventiler til dette projekt har pilotmagnetventiler i styretoppen, mens de i tilfælde af drejeventilerne sidder i kontaktskabet oven på styringen. Dette overflødiggjorde en række eksterne ventiløer og de tilhørende ATEX-afmærkede pneumatiske kontrolpaneler og sparede projektet for ca. 80.000 pund.

George Crombie, Engineering Director hos Briggs, kommenterer:“Hele processen har været meget mere enkel, end vi havde regnet med, og Bürkerts evne til hurtigt at ændre til individuelle ventiler samt til at fremstille skræddersyede ventilblokke har virkelig været en stor hjælp ved leveringen af dette projekt.”

Duncan Sinclair, Production Manager hos Purolite, konkluderer: “Det nye produktionsanlæg fungerer rigtig godt. Den viden, som ingeniørerne fra Bürkert har om hygiejnisk proceskontrol, har helt sikkert været en fordel for det endelige design. Partnerskabet mellem Briggs og Bürkert har givet et effektivt og omkostningseffektivt projekt.”

 

 

Bürkerts ekspertise og forståelse for anvendelsen gav en projektbesparelse på 80.000 pund.

 

Om fabrikken:

Purolite Life Sciences’ anlæg kan producere 100.000 liter agaroseharpiks med høj flowhastighed til deres Praesto® sortiment af protein A affinitet og ionbytterharpiks, der er beregnet til rensning af monoklonale antistoffer.

Investeringen på flere millioner pund gav Purolite Life Sciences kapacitet til at levere 30 % af den globale efterspørgsel efter agarosebaserede kromatografiske harpikser, idet anlægget har øget de lokale forsyningskæder i det sydlige Wales med anslået 120 millioner pund. Det avancerede produktionsanlæg, der ligger ved Purolites R&D Centre of Excellence i det sydlige Wales, blev officielt åbnet i 2018.

Rundtur i anlægget