Decentral automatisering af ventiler inden for hygiejneområdet
For bedre kontrol over produktiviteten – samarbejde med ENILBIO

Selvom virksomheder er tiltrukket af nye innovative tilbud, vælger de ofte de velkendte løsninger, da de giver den nødvendige pålidelighed. ENILBIO, den nationale skole for mejeribrug og bioteknologi i Frankrig, har valgt en gennemprøvet løsning fra Bürkert for at sikre standardiseringen af styringen i en af deres afdelinger: universal-styretop type 8681. Standardiseringen af de i alt 330 styretoppe forenkler ibrugtagning og vedligeholdelse og sikrer det langsigtede samarbejde mellem ENILBIO og Bürkert.
Grundlaget var et behov for teknisk ekspertise inden for standardisering af produktionsstyringen
ENILBIO, den nationale skole for mejeribrug og bioteknologi i Frankrig, har til opgave at uddanne fagfolk og studerende inden for agroindustri (mejerier, ostemejerier osv.) og samtidig at sikre produktionen af bestemte produkter (ost, øl osv.). Denne opgave har en meget vigtig position i produktionen hos ENILBIO, og her stiller driftsforholdene visse krav til skolens teknologileverandører.
Som led i fornyelsen af styretoppene ville ENILBIO indføre decentral automatisering af hygiejneventilerne og samtidig udskifte deres ledningsførte kommunikation med ASI-kommunikation (AS-interface). Det var målet at forbedre styringen af automatiseringen og at opbygge en pålidelig kontrol af produktionsaktiviteterne.
Skolen havde derfor udbudt opgaven i licitation for at finde den ideelle partner til dette projekt. Hos Bürkert fandt ENILBIO en passende løsning til standardisering af styringen i hele afdelingen med et enkelt produkt: universal-styretop type 8681. Denne styretop har alle de egenskaber, som ENILBIO kræver: forbedret automatisering af hygiejniske ventiler med en løsning, der kan integreres i det eksisterende system. Det var samtidig muligt at få en automatisk konfiguration, omgående visuel diagnose og forenklet rengøring med et hygiejne-kit, der kan sluttes til den pneumatiske aktuator
Høje kvalitetskrav – både til produkterne og samarbejdet
Disse enheder, der har vist deres værd på markedet, anvendes af flere aktører i fødevareindustrien, eksempelvis Nestlé, Lactalis, Fromageries Bel og Teisseire. Kvaliteten af dette produkt er ikke mindst baseret på Bürkerts anerkendte kompetence. Bürkert har her udviklet en løsning, der i enhver hensigt opfylder forventningerne på markedet:
- Kapslingsklasse 3 iht. DIN EN 61140, en ASI-protokol (som er blevet standard hos Bürkert)
- en robust induktionsstav i rustfrit stål, der sikrer maksimal levetid
- visuel visning af ventilens tilstand, der også er synlig på meget stor afstand (100 m)
- og personligt tilpasset undervisning af det tekniske team og eleverne.
ENILBIO sætter ikke kun pris på, at Bürkert overholder de tekniske kriterier, men også på kvaliteten af samarbejdet mellem kunden og teknologileverandøren. Overholdelse af specifikationerne, hurtig reaktionstid og den løsningsorienterede grundindstilling i samtalerne er nogle af de centrale elementer i det menneskelige forhold, der er blevet opbygget mellem ENILBIO og Bürkert.
"Vi har altid aftalt klargøringsplanerne personligt. For os er det en vigtig forudsætning for at bevare det gode forhold og løse en opgave effektivt."
Denne afdeling har allerede haft et første samarbejde mellem ENILBIO og Bürkert. Det omfattede levering af instrumenter til måling af ledeevne, flowmålere og transmitterne til en CIP-applikation samt et styresystem med pneumatiske løsninger til styretoppe (type 8681) for at muliggøre den korrekte drift af hygiejniske ventiler.
Styretop til hygiejniske procesventiler
- Universel styretop til hygiejniske procesventiler
- Berøringsfri positionssensor for 3 positioner (teach-in funktion)
- Statusvisning med lys i forskellige farver
- Mulighed for manuel betjening når styretoppens dæksel er lukket.
- Kommunikationsinterface AS-interface, DeviceNet (option)
Et vellykket projekt, der åbner perspektiver for fremtiden
Både Bürkerts tekniske ekspertise og kvaliteten af samarbejdet er afgørende for, at dette nye projekt til standardisering af produktionsstyringen er så vellykket. Derudover omfatter løsningen også flere serviceydelser som undervisning af personalet, som giver ENILBIO en væsentlig fordel. I denne forbindelse ledsager Bürkert også ENILBIO i en test af IO-link-versionen af den samme styretop.
Har du et lignende problem, eller søger du en pålidelig partner inden for området fluid-teknologi? Kontakt os. Vi ser frem til at hjælpe dig med din udfordring.


