Del link per e-mail
Ikke alle obligatoriske felter er udfyldt.
send e-mail

Driftsikre standardkomponenter til nødrespiratorer

Enkel og ukompliceret hjælp under pandemien – Samarbejdet med trimatec

Nyd godt af et fleksibelt og tillidsfuldt samarbejde:

  • Kort realiseringstid: Med hurtigt tilsendte prøvedele kunne langtidstest af respirator.prototypen starte allerede efter få dage.
  • Mindre vedligeholdelse: Ved at vælge industrimoduler og fravælge specialdele sikres enkel vedligeholdelse og problemfri levering af reservedele.
  • Høj præcision: De termiske MEMS-sensorer, der er integreret i MFM-masseflowmålerne, sikrer høj måle- og gentagelsesnøjagtighed.
  • Certificerede komponenter: De fluidtekniske komponenter er biokompatible og i iltudførelse.
trimatec - Beatmungsgerät und Unternehmer

 

Da Covid-19-pandemien tog fart i marts 2020, blev man hurtigt klar over, at der var behov for flere respiratorer. Men ikke kun det: de skulle også være både robuste samt vedligeholdelses- og brugervenlige, for det er ikke alle steder internationalt set, at der er højt kvalificeret servicepersonale lige ved hånden.

Den tyske virksomhed trimatec i Ingolstadt reagerede på disse krav med en innovativ løsning: En robust, mobil respirator til intensiv behandling, der udelukkende består af nemt tilgængelige industrimoduler – og uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Det innovative apparat er egnet til behandling af alvorligt syge patienter i alle faser af akut lungesvigt (ARDS).

"Med Bürkert Fluid Control Systems fandt vi den helt rigtige partner til den fluidteknik, der er integreret i vores respirator, en partner, der gav os pragmatisk, helt ubureaukratisk og meget kompetent hjælp."

Lothar Schmidmayr und Richard Martin, Interessent og daglig leder af trimatec

 

En respirator til enhver situation

Respiratoren LifesafAIR, der er udviklet af trimatec, ser godt nok anderledes ud end de velkendte systemer, der anvendes på sygehusenes akutafdelinger, men den er absolut ikke kun et alternativ, der skal tages frem i nødstilfælde. Den blev udviklet på rekordtid i marts 2020 i et samarbejde med forskellige specialister inden for medicin, medicinteknik, softwareudvikling og kvalitetsstyring ved hjælp af agil projektstyring. Lige nu finder overensstemmelsesafprøvningen sted, og det forventes, at den herefter vil blive CE-certificeret iht. Rådets forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr.

Den er egnet til invasiv respiratorbehandling gennem et rør (tryk- eller volumenkontrolleret) med eller uden hjælp af det spontane åndedræt. Men den kan også anvendes til ikke-invasiv respiratorbehandling med maske eller iltkateter. Den kan desuden anvendes til high-flow-iltbehandling. Men maskinen er nem at betjene og ekstremt robust, og den kan derfor også anvendes under ekstreme vejrforhold. Et effektivt batterisystem, der fås som ekstraudstyr, sikrer driften uden strømforsyning i over to timer.

Enkel vedligeholdelse og levering af reservedele

Ved at vælge at bruge industrimoduler og fravælge specialdele sikres enkel vedligeholdelse og problemfri levering af reservedele.

Lorem ipsum sit amet consecteteur

"Hjertet i vores respirator forener viden og erfaring fra årtier af ingeniørkunst i Tyskland. I vores udvikling har vi kun brugt komponenter, der også finder anvendelse i utallige hightech-maskiner i den internationale industri, og som her har bevist deres driftssikkerhed."

Lothar Schmidmayr, Interessent og daglig leder af trimatec

 

Med den innovative og patenterede konstruktion, der er helt enestående for respiratorer, er det nemt og hurtigt at skaffe samtlige dele. Hvis det værste sker, kan enhver mekaniker i hele verden udføre vedligeholdelse, og maskinen skal ikke transporteres med fly tilbage til producenten for at få foretaget service. Der kan også produceres et stort antal på kort tid, da komponenterne er let tilgængelige. LifesafAIR fungerer uden forbrugsmaterialer som patroner. Alle de dele, der kommer i kontakt med patientens åndedræt, er nemme at afmontere, sterilisere i en autoklave og genanvende – med garanti op til 50 gange.

 

Ubureaukratisk samarbejde

I det store produktsortiment fra Bürkert fandtes ikke kun alle de nødvendige fluidtekniske komponenter, delene til prøverne var også meget hurtigere tilgængelige, end det andre producenter kunne tilbyde. 

Lorem ipsum sit amet consecteteur

"For at kunne starte vores projekt op hurtigst muligt havde vi lige fra starten brug for hjælp fra industrien, for kun på den måde kunne vi finde de egnede komponenter."

Richard Martin, Interessent og daglig leder af trimatec
trimatec - Proportionalventile

Samarbejdet var lige fra starten præget af fleksibilitet og gensidig tillid. Efter få dage kunne langtidstest af respirator-prototypen igangsættes. En masseflowmåler (MFM) måler sammensætningen af ilt-/luft-blandingen, og to proportionalventiler foretager en præcis dosering. To yderligere afgangsventiler regulerer endnu en gang lufttilførslen ved indånding og afgangsluftstrømmen ved udånding. Doseringen er afhængig af patientens lungevolumen. Lungerne må ikke blive overfyldt, men det skal sikres, at der kommer nok ilt ned i lungerne, til at lungerne bliver tømt igen. Som ekstra sikkerhed er der monteret to magnetventiler ved indgangen og ved udgangen.

Højhastigheds-masseflowmåler med stor præcision

trimatec - Massendurchflussmesser

Ved intensiv respiratorbehandling er præcision, kort reaktionstid og maksimal driftssikkerhed af alle de anvendte komponenter et ufravigeligt must. Her viste MFM-masseflowmåleren og ventilerne igen deres stærke sider. F.eks. ved brug på neonatalafdelinger gælder det om at forsyne de små patienter op til 80 gange i minuttet med præcist doseret respiratorbehandling, og det er LifesafAIR ifølge dens ydelsesdata også i stand til. Der er dog indledningsvist søgt godkendelse for "Intended use" til patienter fra 10 kg og fra en alder på 2 år. De termiske MEMS-sensorer, der er integreret i MFM-masseflowmålerne, sikrer høj måle- og gentagelsesnøjagtighed. Da sensorerne måler direkte i gasstrømmen, er reaktionstiden meget kort, hvilket giver meget præcis regulering og måling. Det termiske måleprincip arbejder uafhængigt af tryk- og temperaturudsving. De direktevirkende proportionalventiler er tætsluttende og har meget høj reaktionstid samt integreret spærrefunktion, og aktiveringsankeret har friktionsfri lejring, hvilket sikrer en meget præcis justeringsevne i et højt indstillingsområde. De fluidtekniske komponenter i industrikvalitet er i høj grad medvirkende til at redde menneskeliv, og det gælder helt sikkert ikke kun under en pandemi.

 

 

Type 8741

Masseflowregulator (MFC)/masseflowmåler (MFM) til gasser

Type 8741
  • Nominelle flowområder fra 0,010 l/min. til 160 l/min.
  • Høj måle- og gentagelsesnøjagtighed
  • Meget hurtige reaktionstider
  • Lettere udskiftning af apparater ved hjælp af konfigurationshukommelse
  • Fås med: USP Class VI-, FDA-, EG 1935-overensstemmelse