Nem pilotstyring med ny cartridge ventil
Den nye cartridge ventil fra Bürkert forenkler pilotventilstyring, fordi ventilen nemt kan integreres i i blokløsninger og sprøjtestøbte kunstofkomponenter.

Cartridge valve (Type 6164)
Kravene til automationsløsninger bliver til stadighed skærpet, og fokus er ikke alene på de tekniske men også på de økonomiske aspekter. Pladsforhold, flowrate og omkostningsbesparelser er afgørende kriterier, som fører til øgede krav til komponenterne i applikationen. Bürkerts nye cartridge ventil type 6164 er udviklet med det mål at forenkle pilotventilstyring ved nem integration af ventilen i blokløsninger og sprøjtestøbte kunststofkomponenter.
Lille og kompakt ventil med stor ydelse og driftssikkerhed
Bürkerts nyudviklede 3/2-vejs cartridge ventil er fremstillet af materialer af høj kvalitet, hvilket sikrer stor driftssikkerhed og lang levetid. Den kompakte størrelse med en diameter på blot 11 mm gør cartridge ventilen specielt velegnet til brug i blokløsninger, hvor den ikke kræver montering på blokken, men nemt kan integreres via plug-and-play. Derved spares materiale, vægt og plads for det komplette automationssystem.
Cartridge ventilen udmærker sig også ved et højt flow og tryk, samt ved en særlig god sædekonstruktion, og den findes i mange varianter. Driftssikkerheden bekræftes af en levetid på mere en 100 millioner skift, og skiftetiden ved åbning og lukning af ventilen er på 10 ms (ved 1 bar tryk og 20 °C).
Ventilen kan fås med lysning fra 0,5 til 1,2 mm og med 12 og 24 V DC driftsspænding. Standardudgaverne dækker trykområdet fra -0,8 til 9 bar med et effektforbrug på mindre end 0,7 W. Derudover findes en specialversion til trykområdet 2,5 til 10 bar. Huset er af PEEK og pakningen af FKM.
Godkendt til brug i medicinske applikationer, dentalteknik og respiratorer
Cartridge ventilen kan med fordel anvendes i Bürkerts ventilblokke, og et stort antal godkendelser og konformitetserklæringer giver mulighed for anvendelse i medicinske applikationer samt indenfor dentalteknik og styring af ilt i respiratorer.
3/2-vejs pneumatisk cartridge-magnetventil
- Kompakt konstruktion med 11 mm tillægsmål
- DN 0,5 mm (9 bar) op til 1,2 mm (1,5 bar)
- Lang levetid og driftssikkerhed
- Lavt elektrisk effektbehov, og fås også i en ATEX Ex ib-variant
- Konstruktion med optimale integrationsmuligheder
Se/download brochure om den nye cartridge ventil - klik på "Download dokumenter" i boksen nedenfor:
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information?
Ring til vores salgsafdeling på tlf. 44 50 75 00 eller klik her og brug vores kontaktformular
