Bürkert har lanceret den første version af DeltaV-integrationsværktøjerne med det formål at fremskynde og forenkle processen med integrering af Bürkert-komponenter i Emersons DeltaV DCS (Distributed Control System). Disse filer kan downloades for alle understøttede produkter fra typesiden og importeres til DeltaV uden særlige licenskrav. Dette reducerer arbejdet i forbindelse med installationen og systemkompleksitet i DeltaV betydeligt, hvilket igen betyder, at projekter gennemføres hurtigere.
Værktøjerne omfatter frontpaneler (forudkonfigurerede brugergrænseflader til nem visualisering og styring af enheder), der er skræddersyet til komponenter fra Bürkert og muliggør en effektiv ibrugtagning. Der medfølger også foruddefinerede signaltags til måleværdierne: Disse gør det muligt at integrere systemer hurtigt og ensartet ved hjælp af EtherNet/IP samt DeltaV version 14 LTS og nyere.
I pakken medfølger en trin-for-trin-vejledning, der pålideligt guider brugerne gennem installationen og brugen af Bürkert- og DeltaV-softwareværktøjerne, hvilket resulterer i endnu mindre implementeringsarbejde.
DeltaV-integrationsværktøjerne understøtter p.t. ventiløen Type 8652 AirLINE og styretoppen Type 8691, hvilket muliggør en problemfri og effektiv integration af moderne ventilautomation i de eksisterende DeltaV-systemer.
AirLINE - Ventiløen - optimeret til procesautomatisering
- Mulighed for sikkerhedsmæssig frakobling af ventiler
- Enkel diagnose ved hjælp af LC-display
- Processikkerhed ved hjælp af pneumatiske funktioner
- Optimeret til montage på kontaktskabets bund
- Eksplosionsbeskyttede varianter i henhold til ATEX/IECEx Zone2
Styretop til decentral automatisering af procesventiler ELEMENT
- Berøringsfri induktiv registrering af ventilpositionen (teach-funktion)
- Statusvisning med lys i forskellige farver
- Integreret styreluftføring i aktuatoren
- Feltbus-interface AS-Interface, DeviceNet, IO-Link eller Bürkert-systembus (büS)
- Med godkendelse iht. ATEX II kategori 3G/D / IECEx
Fordelene kort fortalt:
✓ Strukturerede og ensartede foruddefinerede signaltags
✓ Hurtig og nem ibrugtagning
✓ Transparente diagnosemuligheder
✓ Intuitiv betjening takket være foruddefinerede brugergrænseflader
✓ Reducerede udviklings- og livscyklusomkostninger
Løsningen muliggør skalerbar og effektiv integration af Bürkert-ventilautomatisering i DeltaV-systemer.


