Ventilø type 8652 med PROFINET systemredundans S2
Vores ventilø type 8652 understøtter nu også PROFINET systemredundans S2. Få mere at vide om fordelene.
Systemredundans er et væsentligt krav i procesindustrien eller i infrastrukturanlæg, for at sikre funktionen for disse systemer i tilfælde af systemfejl.
I enhver virksomhed kan en afbrydelse af en produktionsproces medføre store økonomiske problemer eller endda være til fare for menneskeliv. Derfor stiller disse områder særlige krav til anlægsstyringer og feltapparater.
Højere anlægstilgængelighed med type 8652 med PROFINET systemredundans S2
Hvis en maskine, et anlæg eller en anlægsstyring svigter, koster det virksomheden dyrt i form af stilstandstid med produktionstab.
Derfor fås ventilø type 8652 ud over PROFINET Media Redundancy Protocol (MRP) nu også med systemredundans S2.
Undgå totaludfald i tilfælde af tekniske fejl i en enkelt enhed med Media Redundancy Protocol (MRP)
Hvis en kommunikationsforbindelse til type 8652 bliver afbrudt, f.eks. som følge af ledningsbrud, forsynes ventiløen via en alternativ kommunikationssti gennem det ekstra kabel. På den måde undgås systemsvigt på felt- eller enhedsniveau som følge af ledningsbrud.
Denne funktion beskytter dog ikke mod stilstand, i tilfælde af et udfald af PLC-styringen.
Undgå totaludfald ved tekniske fejl i anlægsstyringen med PROFINET systemredundans S2
Nu kan type 8652 tilsluttes til to anlægsstyringer samtidig via et PROFINET-interface. Hvis den ene PLC-styring svigter eller skal vedligeholdes, anvendes det andet PROFINET-netværk til datatransmissioner helt uden afbrydelser.
På den måde sikrer redundant kommunikation også anlæggets tilgængelighed på styringsniveau. Mindre anlægsstilstand er lig med større produktion – på den måde kan hvert eneste minut bruges effektivt til produktion.
AirLINE - Ventiløen - optimeret til procesautomatisering
- Mulighed for sikkerhedsmæssig frakobling af ventiler
- Enkel diagnose ved hjælp af LC-display
- Processikkerhed ved hjælp af pneumatiske funktioner
- Optimeret til montage på kontaktskabets bund
- Eksplosionsbeskyttede varianter i henhold til ATEX/IECEx Zone2
Dine vigtigste fordele
✓ Højere processikkerhed og anlægstilgængelighed med MRP og PROFINET S2
✓ Ingen anlægsstilstand ved ledningsbrud eller fejl i en styring