Hos Bürkert træder du ind i en succesfuld og anerkendt organisation, der har specialiseret sig i udvikling og produktion af løsninger til væske- og gasstyring. Her vil du opleve en kultur præget af tillid og mod til at gå nye veje. Med et stort fokus på faglig udvikling får du mulighed for at udvikle dine færdigheder og bidrage aktivt til virksomhedens succes.
Få en nøglerolle med indflydelse og ansvar
I denne stilling vil du stå i spidsen for at skabe en effektiv og velfungerende struktur i Back Office-afdelingen. Dit fokus vil være at optimere og strømline processer i salgs- og logistikteamet, hvor du spiller en betydelig rolle i at sikre, at forbedringer bliver integreret og forankret som en naturlig del af den daglige drift.
Dine arbejdsopgaver vil være følgende:
- Forbedre og ensarte processer og arbejdsgange
- Deltage i strategiplanlægning og fastsættelse af KPI'er i samarbejde med den administrerende direktør
- Foretage opfølgning og rapportering på aktiviteter i afdelingen til den administrerende direktør
- Afholde ugentlige tavlemøder med salgs- og logistikteamet
- Personlig coaching af medarbejderne i dine teams
- Levere månedlige lagerrapporter til finansafdelingen
- ISO-procesejer med ansvar for, at processer overholdes i teamet, og at afvigelser registreres
- Sikre at tilbud, leads og andre kunderelaterede aktiviteter registreres i CRM, herunder også løbende opfølgning og vedligeholdelse
Hvad skal jeg kunne?
Vi er på udkig efter dig, der kommer med erfaring fra en lignende stilling i en virksomhed, der beskæftiger sig med tekniske løsninger på B2B-markedet, hvor du har arbejdet med centrale logistikaktiviteter. Din erfaring med strategisk projektledelse gør dig til en værdifuld partner i arbejdet med at optimere processer og skabe et stærkt operationelt fundament. Dine styrker ligger i at drive forandringer fremad og fremme effektivt samarbejde for at indfri både kort- og langsigtede mål.
Som person har du et operationelt mindset og en stærk autoritet, som gør dig i stand til at tage ejerskab over forandringer og sikre en smidig overgang til nye processer. Du er kendetegnet ved at være en nærværende leder, der kan skabe tryghed og stabilitet i en hverdag med mange omstillinger. Hvis du skulle beskrive dig selv yderligere, nævner du din robusthed og integritet, som gør dig i stand til at håndtere udfordringer med selvtillid og ro. Din positive indstilling og dit gode humør fremmer desuden en glad og opløftende stemning i arbejdsmiljøet.
Send din ansøgning af sted
Moment varetager rekrutteringen af vores nye Sales Office & Logistics Manager. Send din ansøgning via dette link.
Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, bliver opslaget taget ned.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard hos Moment på tlf. +45 28 92 86 74.
Din henvendelse behandles fortroligt.
Om Bürkert
Bürkert er en international virksomhed, der specialiserer sig i udvikling og produktion af løsninger indenfor væske- og gasstyring. Virksomheden har et omfattende produktprogram med mere end 30.000 produkter i sin portfolio. Kerneprodukterne inkluderer ventiler, sensorer og pumper, der hjælper med at kontrollere og optimere komplekse processer, og som anvendes i en bred vifte af industrier, herunder bl.a. fødevareproduktion og vandbehandling.
Bürkert Danmark A/S udemærker sig indenfor salg og service af koncernens produkter på det danske marked, hvor systemafdelingen i Herlev udvikler individuelt/kundetilpassede systemløsninger. Virksomheden beskæftiger 32 medarbejdere i Danmark, som alle er forankret i Bürkert-kulturen, der bygger på compliance, integritet og forretningsetik. En kultur der bl.a. sikrer en ensartet tilgang til, hvordan Bürkert opererer som virksomhed.