Væskekromatografi
Begrebet kromatografi er en samlebetegnelse for fysiske metoder hvor et stof adskilles ved fordeling mellem en hvilende (stationær) og en bevægende (mobil) fase.
HPLC (high performance liquid chromatography) er en skilleprocedure hvor en flydende prøve under højt tryk transporteres over en stationær fase. Alt efter arten af vekselvirkning mellem faserne og prøven skelner man mellem adsorptions-, fordelings-, ionbytnings-, udelukkelses- og affinitetskromatografi. De mest anvendte metoder ved HPLC er adsorptions- og fordelingskromatografi. Ved HPLC anvendes skillepartikler med kornstørrelser på nogle få µm; derved opnås der et højt antal skilletrin, men samtidig er det nødvendigt at overvinde et højt modtryk ved transporten af den mobile fase gennem den tynde skillesøjle, som kun er nogle få mm i diameter. Alle dele skal så vidt muligt være forbundet med hinanden uden dødvolumen og være trykstabile (op til 300 bar).